Kurser

Vi har blandt vores frivillige instruktører inden for mange forskellige områder, og tilbyder forskellige kurser. Nogle kurser er gratis og andre koster penge. Læs mere om de enkelte kurser herunder.

De øverste kurser er målrettet Hr og Fru Danmark. Nederst på siden, er en række kurser målrettet andre beredskaber og foreninger med et fagligt islæt.

 

Robust Borger kursus – Lær at forebygge ulykker – Gratis

Robust Borger er Beredskabsforbundets eget kursus i forebyggelse af ulykker. Du lærer at forebygge ulykker, hvordan du nemmest og hurtigst kontakter redningsberedskabet når du har brug for hjælp og meget mere. Kurset er gratis. Læs mere om kurset på www.robustborger.dk

Giv Liv – Hjerteforeningen – Gratis

Vi har tre Giv Liv instruktører, uddannet af Hjerteforeningen. Giv Liv er et gratis 30-minutters kursus, hvor du lynhurtigt lærer hvordan du skal agere ved hjertestop. Kurset kan med fordel kombineres med et Robust Borger kursus.
Læs mere om kurset på Hjerteforeningens hjemmeside.

Elementær Brandbekæmpelse – Lær at slukke mindre brande

Elementær Brandbekæmpelse er et 3-timers kursus, hvor du lærer at forebygge brand, samt hvordan du hurtigt og effektivt slukker en brand, hvis uheldet er ude.
Kurset er blandt andet et krav på mange ungdomsuddannelser. Vores instruktør i Elementær Brandbekæmpelse har mange års erfaring fra brandvæsnet og er fortsat ansat som brandmand.

Førstehjælpskursus – Dansk Førstehjælpsråd

Vil tilbyder alle Dansk Førstehjælpsråd kurser. Da vores instruktører er frivillige, kan vi tilbyde meget fordelagtige priser.
Læs mere om de forskellige moduler og find det der passer dig, på Dansk Førstehjælpsråds hjemmeside, eller skriv til os for at høre nærmere.
Vores instruktører har alle mange års erfaring inden for førstehjælp.
For dig i Forsvaret: Vi har en instruktør der er godkendt af Forsvarets Sundhedstjeneste og der kan udstedes kompetencegivende bevis, samt tilskrives “Q” i DeMars for personel fra Forsvaret og Hjemmeværnet.

Kurser til særlige målgrupper

Håndtering af tilskadekomne

Vi tilbyder Beredskabsstyrelsens kursus i Håndtering af Tilskadekomne til andre kredse i Beredskabsforbundet og til andre frivillige foreninger med særligt behov for at lære om skadesmekanismer, brug af spineboard osv.

Indsats og katastrofepsykologi – Gratis

Vi har tilbyder gratis 4 timers kursus i Indsats- og Katastrofepsykologi. Kurset er udarbejdet af Hjemmeværnsskolen og er baseret på Beredskabsstyrelsens lærebog “Indsats- og Katastrofepsykologi”. Du lærer at yde kammerathjælp i forbindelse med kritiske situationer.

For dig i Forsvaret: Vores instruktører er godkendt af Hjemmeværnsskolen og der kan udstedes kompetencegivende bevis, samt tilskrives “Q” i DeMars for personel fra Forsvaret og Hjemmeværnet.
Uddannelsesdirektivet kan læses her. (Afholdes ikke som fjernundervisning)

Førstehjælp til dyr

XXXXXXXX

Trafikregulering

Vi tilbyder 16 timers kursus i Trafikregulering, efter guidelines fra Færdselsstyrelsen. Kurset er pt kun åbent for deltagere fra Redningsberedskabet.