Vores speciale er førstehjælpsvagter – vi har klaret alt fra små vagter ved et loppemarked til store internationale sportsevents over flere dage. Hvad enten du bare vil have 2 mand for en sikkerheds skyld, eller du står i spidsen for jeres næste internationale stævne, så kan vi hjælpe.
Vi er ikke ambulancefolk eller læger. Vi er almindelige førstehjælpere med en overbygningsuddannelse – vi kan altså ikke give medicin eller lave avanceret behandling, men vi kan klare småskaderne på stedet, vejlede om en skade kræver en tur på skadestuen, lægevagten eller til egen læge, og hvis der sker en stor skade, kan vi stabilisere og klargøre den tilskadekomne til ambulancen.
Vores uddannelse
Vores frivillige mødes hver 14. dag, hvor de uddanner sig og øver det de kan. De frivillige bliver inddelt i forskellige grader, alt efter hvor meget uddannelse de har gennemført og hvor meget erfaring de har.
Når du bestiller en vagt hos os, finder vi sammen ud af, hvor stor en risiko der er ved jeres arrangement og hvor mange førstehjælpere i har brug for – måske kan i nøjes med 2 mand med en førstehjælpsrygsæk, måske har i brug for en behandlerplads med flere bårehold, behandlerpladsassistenter og en helt bagland af logistikfolk og ledere – vi kan klare det hele og vi finder ud af det sammen med jer.
Alle vores frivillige kan give hjertemassage/HLR inden de får en uniform. Vores førstehjælpere går altid to-og-to i hold og det er kun erfarne folk på holdene. Hvis vi har elever med, så er de overtallige og i betaler ikke for dem – så får i bare mere end i betaler for.
Vores frivillige gennemgår følgende uddannelse:
– Førstehjælper med særligt ansvar, Dansk Førstehjælpsråd
– Håndtering af Tilskadekomne, Beredskabsstyrelsen
– Elementær brandbekæmpelse
– Radiokommunikation
– Psykisk førstehjælp
– Vagttjeneste
Alle vores frivillige skal også fremvise straffeattest og have en anmærkningsfri børneattest.
Vores frivillige kommer med hver deres unikke kompetencer. Nogen arbejder til dagligt i beredskabet, nogen har en sundhedsfaglig baggrund, nogen er pædagoger og nogen synes bare det er fedt at gøre en forskel. En ting har de til fælles – de brænder for at gøre en forskel.
Hvad koster det så?
Det kommer an på størrelsen og længden af arrangementet, men som udgangspunkt er vores timepris 150 kroner per mandetime. Forplejning af vores frivillige, kørsel og forbrugsstoffer kan komme oveni, alt efter arrangementet, men det aftaler vi på forhånd.
Nogle vagter giver vi rabat på eller yder uden beregning, hvis der er et velgørende formål.
100% af vores indtjening går til foreningens drift, med køb af uniformer, førstehjælpsgrej og uddannelse af vores frivillige.
Kontakt os for at høre nærmere.